Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Du er her: 
I Alderslyst Kirke folder musikken sig ud i mange forskellige former. Oplev 
  • Musik for de yngste
  • Musikgudstjenester
  • Koncerter
  • Musik til eftertanke
  • Fællessang
Gå på opdagelse her på siden for at se de forskellige musikalske oplevelser du kan få i Alderslyst Kirke.

Julekoncert

Julekoncerten er absolut årets største koncert. I 2016 havde vi besøg af sangerinde Ann-Mette Elten til en fantastisk julekoncert, hvorfra overskuddet fra billetsalget, som altid, gik til julehjælp i Alderslyst. 

SKUMRINGSSTUND

Hvert år i januar afholdes "Skumringsstund - midt i mellem". Fire onsdage i træk kl. 17.00-17.30 kan du tage plads i foyeren i sognehuset og i bogstaveligste fortand opleve skumringen - den korte tid midt i mellem lys og mørke. Flyglet spiller,  billedkunst, digtekunst og musik går op i en højere enhed.  Levende lys og fakler sætter stemningen.

MIDSOMMERSTEMNING

Hvert år i juni fejrer vi midsommerens lyse sommer-aftener to onsdage kl. 20.30. Midsommerstemningen skabes med bål, eventyr, fællessang og musik. Alderslyst Sognehus danner ramme om en gårdhave med bålplads. Medbring tæppe eller stol og mærk sommeraftenernes eventyrlige stemning!


DE SYV LÆSNINGER

3. søndag i advent synges julen ind med kormusik, læsninger og salmer efter den engelske tradition med "Evensongs". Midt i den måske travle juletid er der mulighed for et musikalsk stoppested med ro til eftertanke.

MUSIKGUDSTJENESTER

Omkring Alle Helgen, til Advent og i Fastetiden er der musik-gudstjenester, som er tilrettelagt af kirkens organist sammen med en af præsterne. De har form som en gudstjeneste til eftertænksomhed med en vekslen mellem musik, læsninger og fællessamler.


HATTEN RUNDT - SANGCAFÉ

Den første tirsdag i måneden kl. 14.00-15.30 luftes højskole-sangbøgerne i sognehuset. Forskellige små indslag efterfulgt af en kaffepause, og hatten går rundt med sangønsker fra deltagerne. Læs mere

BABYSALMESANG

Babysalmesang er et tilbud til de helt små babyer fra 2-12 mdr. Sammen med mor eller far, er her rammen om en ugentlig time med fokus på nærhed og ro. Læs mere


KONCERT FOR SANSERNE

Hvert år i forbindelse med Kristendoms - og Kulturugen KK44 afholdes i Alderslyst Kirke en koncertgudstjeneste for udviklingshæmmede. Kontakt organist Svend Erik Nielsen for yderligere information. 

 

EFTERKLANG

"Efterklang" er en kort fyraftens-stund, som afholdes 6-8 gange årligt på onsdage kl. 17.00. Musik, ord og refleksion samlet om et enkelt tema. Varighed ca. 30 min. Følg med i kalenderen.


ÅRSTIDSKONCERTER

Hvert år arrangerer Alderslyst Kirke en Forårskoncert i maj måned samt en Høstkoncert i september måned. Følg med i kalenderen. Koncerterne er med til at markere at årstiderne skifter.


SALMESANG DAGPLEJEN

Salmesang for dagplejen er en fast aktivitet ved Alderslyst Kirke. Alle sognets dagplejebørn kommer i deres velkendte legestuegrupper til kirken i forløb af 7-8 ugers varighed hvert år. Læs mere